HÅNDHOLDT PRAKTIK
Igennem mine job og mange årige erfaringer, oplever jeg ofte unge borgere, der ikke er klar eller har de nødvendige kompetencer til en ordinær praktikplads. Derfor har jeg gennem længere tid haft tanker om en slags træningspraktik, hvor fokus er på de grundlæggende kompetencer, og hvor der i høj grad er tryghed for den enkelte unge. Ideen er at se muligheder i den unge og som så kan bruges i et evt videre forløb. Eksempelvis en del af et STU-forløb, afklaringsforløb ift flexjob eller videre praktikforløb/aktivitetsparat. Men også bare det at komme "ud" og snuse til verden og prøve noget.
Omfang: 1-3 dage om ugen med 2-4 timer om dagen.
Indhold: Praktiske viceværtsopgaver såsom, græsslåning, klippe hæk, holde udearealer på forskellige ejendomme, maling og vedligehold af huse/lejligheder, saltning snerydning, arbejde på biler og både, og opgaver ud af huset. altså der er ingen begrænsninger i muligheder.
Coach/målsætningssamtale hver 14 dag.
Evt virksomhedsbesøg, uddannelsessteder, med støtte til evt ordinær praktik
Kompetencer der søges udviklet:
Skabe kontakt hos den unge.
At komme ud af egen bolig, med mulighed for afhentning mhp. egentransport.
Mødestabilitet, udholdenhed, selvstændighed ift opgaveløsning og fremmøde.
Samarbejdsevne og initiativ.
'Støtte til senere virksomhedspraktik og opsøgende ift at finde virksomhedspraktik.
Løbende målsætningssamtaler og coaching.
På sigt indgå i et arbejdssjak med 1-3 unge.
Skriflig beskrivelse og vurdering af den unges forløb og udvikling.
Evt mulighed for lønnet praktik og brug af det sociale frikort.
Jeg vil også kunne tilbyde mange forskellige former for fritidaktiviter, såsom fiskeri med garn fra båd, sejllads med sejlbåd, dykning, svømning, mountainbike, bål og natur og mange andre ting.
https://sn.dk/Odsherred/Flymekanikeren-der-hellere-ville-arbejde-med-unge/artikel/1385911
VICEVÆRTSERVICE
Jeg kan udføre forskellige praktiske og håndværksmæssige opgaver af forskellige karakterer såsom husvedligeholdelse/reparationer, haveopgaver båd bil og andet. Både sammen med en ung men også alene. Opgaverne vil så vidt det er muligt blive udført sammen med unge.